En lektie i ydmyghed

Forleden nat lærte jeg noget om ydmyghed.
Ikke af den venlige unge embedsmand fra et af ministerierne, som undervejs lige forhørte sig via mobilen, om han var blevet snydt for nogle tillæg til dem der havde ydet en særlig indsats under formandskabet.
Heller ikke af den formentlig særdeles velbetalte ingeniør fra de nordlige forstæder lærte jeg ydmyghed.
Nej, jeg lærte ydmyghed af det måske mest ildelugtende menneske jeg til dato har mødt.
Hun havde bestilt en taxa til at hente hende på det herberg hun bor på.
Ud af døren vraltede en overvægtig, dårligt klædt sort kvinde.
Svær at forstå var hun også.
Men det mest bemærkelsesværdige var hendes lugt.
En blanding af pis, lort og ikke-eksisterende almen hygiejne.
Jeg kunne næsten ikke vende ansigtet mod hende uden at kaste op.
Hun skulle køres hen til den nærmeste hæveautomat, lykkedes det mig at forstå.
Heldigvis vidste hun selv, hvor den var.
Til gengæld lykkedes hendes forehavende ikke, og efter at have kørt hende rundt, for nedrullede vinduer i den kolde nat, til to andre hæveautomater, kørte jeg hende tilbage til herberget.
Hun ville ellers gerne have kørt rundt til nogle flere automater, men jeg fik hende overtalt til at lade mig køre hende hjem igen.
Hun beordrede mig med ind i den tro at hun kunne få nattevagterne på herberget til at udbetale hende nogle penge, så hun kunne betale for turen i taxaen.
Det viste sig imidlertid at være i strid med stedets procedure, så jeg måtte gå med uforrettet sag, men dog med et tilsagn om at kunne komme forbi og få mine penge senere.
Gæt selv om det er lykkedes.
Og hvor var så lektionen i ydmyghed?
Den gav den voldsomt stinkende kvinde mig, og sikkert uden at vide det.
Jeg startede med at være ekstremt frastødt over hendes fremtoning.
Dernæst blev jeg vred over, at hun ikke kunne betale mig.
Men som natten skred frem, og min oplevelse med hende, hendes stank og manglende betalingsevne kom på afstand, blev jeg næsten helt taknemmelig.
Hun huskede mig nemlig på, at vi alle kan havne i samme situation som hende.
”Ikke mig,” tænkte jeg ellers instinktivt, men så tænkte jeg over, om denne kvinde eller de fleste andre forhutlede stakler i gadebilledet, mon er havnet i deres nuværende fornedrede situation med vilje?
Slår man en morgen øjnene op og tænker, at nu kan man sgu lige så godt give fanden i det hele, stemple ud og leve som bums på andres nåde og barmhjertighed?
Det tror jeg næppe.
Stinkekvinden og de fleste andre af de sølle stakler ville formentlig hellere have et liv som os andre ’normaldanskere’, men de magter det ikke mere.
Det er sikkert en kæde af begivenheder som har frarøvet dem evnen til at leve et almindeligt liv, men præcis hvilket element gjorde udslaget?
Jeg kan høre mig selv og andre sige ting som: ”Jeg ville blive sindssyg, hvis mine børn døde/min kæreste forlod mig/jeg fik kræft.
Og måske er det, hvad der er sket.
En eller anden voldsom begivenhed i livet har slået staklen ud ad kurs, og det har ikke været muligt at rette skuden eller livet op igen, hvorefter en grundstødning var uundgåelig.
Det vil jeg huske på næste gang jeg tager mig selv i at blive irriteret på bumserne.
Uanset om det er dem på Christianshavns Torv, eller det er dem der snyder mig for min løn om natten:
Det kunne være dig selv eller en du elsker.
De færreste forestiller sig en karriere som bums.
Nogle havner der alligevel, men de har stadig drømme og håb.
Nogle gange bare drømme som handler om, at hvis man prøver nok hæveautomater, så vil der pludselig være penge på kontoen.

Advertisements

2 kommentarer

  1. Per Rehfeldt · · Svar

    Vær du glad for, at du er i stand til at opfatte den slags. Det er der mange af de egoistiske tågehorn, der kun tænker på at rage til sig og skrige efter skattelettelser, som ikke kan se. Hvis de da overhovedet kommer i kontakt med eller ser den slags personer.

  2. Tak for det skriv. Jeg tænker rigtig tit det samme, når jeg passerer Mozarts Plads i Sydhavnen. Hvor er det tilfældigt, om vi har succes, om vi når vores drømme, eller om vi må æde noget helt andet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: