Sig hej til din angst

”De har jo pistoler alle sammen, så jeg gør ikke noget.”
Det er ordret, hvad den unge mand, Ali, på tankstationen sagde forleden nat, da jeg sluttede min vagt med at vaske den gamle tyskertaxa, og gøre den klar til dagmanden.
Ali hedder kun Ali i mit hoved. Han er så dansk, som man kan blive, men hans forældre er givetvis flyttet til Danmark fra Pakistan enten før han blev født eller kort tid efter. Vi har ikke udvekslet navne, men har det særlige fællesskab som mennesker i forholdsvis udsatte nattejob har.
Og det er gået op for mig, at jeg i den sammenhæng har et langt mindre udsat job end fx Ali.
Okay, jeg synes ikke, det er særlig rart at have to AK 81’ere siddende på bagsædet.
Slet ikke når den ene er på prøveløsladelse, og skal stive sig selv af over for de to bimbos, som også var med i bilen den nat. Jeg kan ikke lide at komme så tæt på mennesker, hvor vold er bare endnu en dagligdags udtryksform. Men jeg var ikke bange.
I den slags situationer, optræder jeg bare 100 procent korrekt, og forbliver i rollen som den anonyme, men velklædte, nærmest uniformerede taxachauffør. Jeg giver ikke et eneste kig ind bag facaden, men lader min påklædning og min tavshed være mit skjold.
Det værste spørgsmål i den sammenhæng er:
”Hvad synes du chauffør?”
Jeg plejer at svare, at jeg ikke har hørt efter, fordi jeg koncentrerer mig fuldt ud om trafikken, og som regel er det nok.
De unge mænd ’med tilknytning til rockermiljøet’ som det så smukt hedder, opførte sig i øvrigt fint, og gjorde i virkeligheden ikke andet end de fleste andre unge haner gør, når der er høns i nærheden: De pustede sig op, men jeg udgjorde heldigvis ikke en trussel for deres selvbillede eller var interessant på anden måde. Min strategi virkede altså.
Og så har jeg jo en overfaldsalarm, og nogle hundrede kolleger spredt i et forholdsvis fintmasket net over hele byen.
Vi stopper faktisk ved hinandens biler, hvis noget ser forkert ud, når vi passerer hinanden i nattemørket.
Det er der en del tryghed i.
De unge mennesker på tankstationer og i døgnkioskerne er derimod langt mere udsatte.
For en måneds tid siden blev Seven Eleven på rådhuspladsen røvet.
Jeg selv og flere andre kolleger stod på taxapladsen 50 meter væk, og talte blandt andet om, at det var dejligt, at der var blevet ansat sådan en køn ung pige i forretningen, og at hun endda var både smilende, venlig og imødekommende.
Et kvarter senere var der politi over det hele, og Seven Eleven var lukket.
Den unge pige var blevet truet med en kanyle, og gerningsmanden var sluppet væk.
Vi chauffører blev naturligvis udspurgt, men da vi ikke havde set det mindste, men været optaget af at fortælle røverhistorier – mærkeligt udtryk i denne sammenhæng – så var vi ikke til nogen som helst hjælp.
Den eneste hjælp vi kunne yde var, at tilbyde at køre den unge pige hjem uden beregning, hvilket en af mine kolleger gjorde.
Tilbage på ’min’ tankstation, hvor Ali spurgte mig, om jeg ikke var bange for de der ’creepy’ typer, som sætter sig ind i bilen, kunne jeg jo svare nej, spørge hvad han selv gjorde, når der kommer mennesker ind i forretningen som gør en utryg.
Han fortalte at det skete relativt ofte, at der kom grupper af unge mænd ind i forretningen, som forholdsvis åbenlyst forsynede sig fra hylderne uden at have den mindste intention om at betale for varerne.
Hans strategi var at kigge væk.
”Jeg sætter ikke livet på spil for noget chokolade og en cola, og de har jo pistoler alle sammen, så jeg gør ikke noget.”
Pistoler?
Sætte livet på spil?
Er det rimeligt, at man skal konfronteres med den slags, bare fordi man arbejder alene midt om natten?
Personligt ser jeg de unge mennesker, som bemander tankstationerne og døgnkioskerne om natten, i et helt andet lys nu.
Nogle gange virker de jo temmelig ukoncentrerede og meget lidt servicemindede, men hvem ved, måske var det deres værste mareridt, som gik ud ad døren lige før, lige inden jeg gik ind?

Advertisements

One comment

  1. Det giver lige et helt nyt perspektiv på nattearbejdende. Jeg har selv stået i reception om natten i Herning. Men det var en helt anden verden af sovende mennesker. Tak for indblikket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: