Hvis jeg mødte Niels Bohr

De fleste kender det godt.
Man tænker, ’hvis jeg en eller anden dag mødte den og den person, som har oplevet noget helt særligt, eller er en del af historiebøgerne, så ville jeg spørge om dette og hint.’
Men når det så sker, når det møde man drømmer om, så rent faktisk finder sted, er man så klar med sine spørgsmål?
Eller bliver man ramt af ærefrygt og kortslutter?
Det gjorde jeg.
Det startede med en radiotur til en adresse i ambassadekvarteret på Østerbro.
Regnen havde spillet sin monotone trommesolo hele dagen, klokken var 18 og jeg kunne ikke finde den korrekte adresse. Der er noget med de der statelige gamle bygninger. Det er som bygherren enten ikke har villet nedlade sig til at sætte et tal på sit værk. Eller omvendt, at tallene er så kunstfærdigt udført, at man overser dem. Men endelig, gemt bag en byggeplads og en stor rustrød byggepladscontainer, dukkede både adressen og mine kunder op.
Er ældre ægtepar, som jeg naturligvis hjalp ind i bilen.
Kvinden på bagsædet, og manden, som var dårligt gående, på forsædet.
”Vi skal til det Kongelige Bibliotek,” sagde kvinden og vi kantede os bort fra byggeplads og ambassadekvarter.
”Jeg må advare om, at det godt kan tage lidt ekstra tid. Ikke alene har de fleste fået løn, og derfor er der allerede nu mange mennesker i byen, men der er også noget galt med lyssignalerne på H.C. Andersens Boulevard, og den slags spreder trafikpresset ud til hele byen,” forklarede jeg for lige at forventningsafstemme en smule.
Den meddelelse tog mine kunder med ophøjet ro, og vi fortsatte en klassisk gang taxa-smalltalk om trafik, børn og andre ufarlige, almindelige emner, som er egnet til dels at fordrive tiden, og dels til at signalere mellem fremmede, som deler et ganske lille rum, at ingen af os har ondt i sinde.
”Hvad foregår der i Den Sorte Diamant i aften?” spurgte jeg, da smalltalken døde ud.
”Vi skal til et foredrag,” svarede manden, og fortsatte: ”I min herreklub. Men et par gange om året må vi tage konerne med, og i dag handler det om diamanter, og så er det vel meget passende, at min hustru er med.”
Den stille humor i stemmen var ikke til at tage fejl af.
Snakken fortsatte lidt om en gammel James Bond film, og om diamanters fascinerende tiltrækning.
”En herreklub … det lyder interesant. Hvordan foregår det?” spurgte jeg:
”Vi er omkring 30 mænd som mødes et antal gange om året, og holder foredrag for hinanden. I aften er det en af deltagerne ,som er guldsmed, der øser af sin viden,” forklarede den gamle mand.
”Hvad har du så holdt foredrag om?” syntes at være en naturlig fortsættelse.
”Jeg har holdt foredrag om en mand, som mistede hele sin egen og sin gudsøns formue under en af de store brande i København. Den gang havde man ikke forsikringer, så det var jo en social katastrofe.”
Her kunne jeg faktisk byde ind med noget rimeligt nørdet viden. Så efter lidt snak om begrebet en ’oktroj’ – altså et kongeligt bevillingsbrev som gav indehaveren ret til at drive for eksempel forsikringsvirksomhed (Mine forældre var forsikret i ’Det Kongelige Octroierede Brandassuranceselskab’)  –  stillede jeg et spørgsmål, som forandrede resten af min aften og nat.
”Er du så uddannet historiker?”
”Nej, han er teoretisk kernefysiker,” lød det omme fra bagsædet.
Bang.
Jeg er udover enhver fornuft til fals for naturvidenskab og for fysik i særdeleshed.
Nu sad der så en lyslevende kernefysiker i min bil.
Jeg valgte at fejre det ved at stille indlysende spørgsmål og fortælle vittigheder.
”Har du så fulgt med i jagten på den der Higgs-boson, eller hvad den nu mere præcist hedder?” spurgte jeg.
Mens fysikeren prøvede at dreje hovedet lidt over mod mig, med stort besvær, forklarede han at ja, han havde naturligvis læst aviser, men hvis sandheden skulle frem, så havde han lidt svært ved at følge med.
”Jeg synes ikke de skriver og forklarer særlig godt. Selv ikke i Den Store Danske Encyklopædi, som vel kom for femten år siden, er partikelfysikken særlig godt beskrevet,” sagde den ældre herre og lød … skuffet?
”Det er sikkert rigtigt. Måske skulle de have anvendt humor i stedet, ” sagde jeg, og fortsatte:
”Du har sikkert hørt alle fysikervittigheder før, men jeg våger pelsen alligevel,” sagde jeg, og inden han kunne gøre indsigelser fortalte jeg om Werner Heisenberg, som bliver stoppet af en færdselsbetjent som spørger ham, om han er klar over, hvor hurtigt han kørte.
”Nej, men jeg ved præcis hvor jeg var,” svarede Heisenberg.
Til min store glæde lo min ældre sidemand hjerteligt, og var så sød at sige, at han aldrig havde hørt den vittighed før, og at han for øvrigt havde været til et par forlæsninger med Heisenberg da han var ung.
Bang 2.
Jeg fik gåsehud og var slået af total ’awesomeness’ som min datter ville sige.
Jeg blev nærmest mundlam, og det sker ellers ret sjældent.
Bang 3 kom få sekunder senere, da han fortalte om den forelæsning har var til med Niels Bohr.
Bohr var stoppet på instituttet, som bar hans eget navn, men holdt en gæsteforelæsning.
”De færreste af forstod noget. Bohr mumlede, og den eneste gang han kom tæt nok på mikrofonen til at man kunne høre hvad han sagde, blev han så forskrækket at han ikke nærmede sig den igen,” fortalte den ældre fysiker, med latteren boblende i halsen.
Vi var nu næsten fremme ved Det Kongelige Bibliotek, og jeg var slået i gulvet af benovelse.
Jeg magtede lige en enkelt morsomhed mere, som også blev modtaget med latter.
Bandende af en medtrafikant truede jeg med at behandle ham som Schrödingers kat.
Måske.
Turen var slut og det ældre ægtepar gik til diamantforedrag i Diamanten.
Resten af aftenen og natten skiftevis forbandede jeg og undskyldte mig selv.
Forbandende fordi jeg ikke stillede begavede spørgsmål.
Undskyldte fordi jeg ikke kunne gøre andet end det jeg gjorde.

Advertisements

One comment

  1. Og det gjorde du godt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: