Slut – prut

”Kan vi aftale, at du kører os derhen for 300 kroner,” lød det indledningsvist på bredt jysk fra damen med de blå tænder.
Hun havde sammen med sin mand og et andet par i starten af halvtredserne været i teatret og skulle nu køres tilbage til deres hotel. De havde tydeligvis også fået en god middag, med rigeligt med vin og måske et par øl i pausen.
Taxametret var tændt og vi havde kun kørt 100 meter.
”Desværre kan jeg ikke lave faste aftaler på så relativt korte ture,” svarede jeg og prøvede at smyge mig udenom emnet.
”Nå. Hvad er nu det for noget kjøwenhavneri. Det kan man altid i Jylland,” sagde kvinden, tydeligt utilfreds med mit svar.
”Jeg ved ikke, hvad mine kolleger i Jylland kan, men jeg hverken kan eller vil,” sagde jeg, måske lidt mere spidst end det egentlig var nødvendigt, og fortsatte: ”Men jeg kan tilbyde at stoppe her, og så kan I tage en anden vogn, og prøve lykken med en ny chauffør.”
”Nej, nej, kør nu bare,” sagde en af mændene på bagsædet udglattende
”Men hvorfor kan vi ikke lave en aftale,” fortsatte damen på bagsædet, og så kunne jeg ikke nære mig:
”Det vil jeg gerne forklare dig.
Jeg synes, at det der krejleri og prutten om prisen har bredt sig over hele landet, og det er vel i princippet fint nok.
Altså når det gælder handler i Den Blå Avis, på loppemarkeder og sikkert en masse andre steder.
Men hvis du sætter dig ind i en taxa, og begynder at prutte om turens pris med chaufføren, så kan det kun skyldes en ting: Nemlig at du vil have turen billigere, er det ikke rigtigt?”
”Jo, selvfølgelig,” svarede damen sejrsikker.
”Fint nok. Der er bare kun to måder en taxatur kan blive billigere end taxametret på.
Enten skal der laves en fast aftale om turens pris, og så skal turene altså være længere end denne her, eller også skal turen køres sort, altså uden taxameter.
Det første afgøres af min chef, og det andet vil jeg simpelthen ikke.”
Min kategoriske afvisning af at ville køre turen sort sev ind, og resten af turen nøjedes hun med at brokke sig over fagforeningerne, min kørsel, og at jeg kørte den forkerte vej.
Ingen andre i bilen sagde noget, hvilket gjorde turen ud gennem et aftenmørkt København ret surrealistisk.
Da vi nåede frem til hotellet, var turen fra teater til hotel blevet billigere end turen den modsatte vej tidligere på dagen.
Hvorfor ved jeg ikke.
Det kan skyldes ruten, eller at der var mere trafik tidligere på dagen.
De to par steg ud af bilen, efter at den ene af de to ægtemænd havde betalt med dankort på beløbet.
Da han steg ud af bilen – jeg holdt naturligvis døren – gav han hånd, sagde tak for turen og lod en halvtredser glide mellem vore hænder.
Og selv om de halvtreds kroner jo også er skattepligtige, og der derfor kun lige er nok til en kop kaffe, så lunede de på en helt særlig måde.
Mine to ældste børn er i gang med gratis uddannelse, min yngste starter i samme uddannelsessystem til sommer, min kone er offentligt ansat og har, lige som jeg selv, modtaget en gratis videregående uddannelse.
Jeg gider ikke køre sort.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: