Forlad dine skyldnere

Normalt er jeg ikke ret glad for at blive vækket fire timer efter jeg er gået i seng.
Slet ikke af en mand der insisterer på at få at vide, hvad min bank hedder.
Men lige denne formiddag var det helt på sin plads, og da jeg havde snakket med manden, faldt jeg i søvn igen med et smil på læben.
Men historien begynder et helt andet sted end i min seng.
Nemlig på et af de mere, lad os bare kalde det autentiske, værtshuse på Vesterbro i København.
Jeg fik en radiotur til den mere end brune bar, og da jeg gik indenfor for at annoncere droschens ankomst slog den klassiske blanding af dårlig musik, godt selskab og højt humør mig i møde.
En svært beruset kvinde i 50’erne var på vej ud ad værtshuset med en fadøl, hvilket på ingen måde faldt i god jord hos den af de to bartendere som prøvede at holde styr på døren ud til virkeligheden.
Kvindens verdensfjerne, fortinnede blik matchede fint med mine kunder.
En mand i et sted i slutningen af 50’erne og hans fangst:
En kvinde af ubestemmelig alder, men helt sikkert af den grønlandske overbevisning.
Vel placeret i bilen, sagde manden, at han lige skulle forbi en bank, så han kunne hæve nogle penge til mig.
”Det behøver du ikke. Dantaxi modtager alle kort. Nogle gange afleverer vi dem endda igen,” sagde jeg, på den sædvanlige københavnerkække facon som ofte får kunderne til at føle sig godt tilpas.
”Det er godt, men så må du ikke blive sur, hvis det ikke dur, også ringe til politiet vel?” sagde den mandlige del af duoen.
Her blinkede mine advarselslamper naturligvis.
For hvorfor skulle hans kort ikke virke?
Nå, jeg overhørte advarslerne og kørte mod forstæderne.
Turen var ret lang og snakken gik, blandt meget andet, om et urimeligt system som nu tvang denne mand ud i at skulle arbejde i et eller andet dødssygt aktiveringshalløj inden han kunne få sin efterløn.
Vi nåede frem, og satte mandens kort i maskinen.
FORKERT PIN.
Fordømt.
FORKERT PIN
Dobbelt fordømt.
”Jeg vil ikke prøve igen, for så bliver mit kort bare spærret,” sagde kunden, og det var jo ingen løgn.
Jeg hev et af mine visitkort frem, og mens jeg skrev beløb, konto,- og registreringsnummer sagde jeg:
”Nu får du mine bankoplysninger, og så skal du være sød, at sætte pengene ind i morgen. Er det OK?”
”Det er sgu mere end OK. Du er fandeme en guttermand,” kom det småsnøvlende og overraskede svar.
Mens parret vaklede ind sammen, vendte jeg slæden og kørte tilbage mod byen.
Forbandede mig selv lidt, men huskede også mig selv på, at jeg har lovet mig selv at tro på det gode.
Og her er vi så tilbage i min seng dagen efter.
Nattens kunde ringede nemlig for at spørge hvilken bank, han skulle sætte pengene ind i.
Da min bank ligger i Jylland, måtte jeg henvise ham til at bruge sin egen bank og overføre beløbet.
Det gjorde han.

Et par uger før blev en beruset mand afvist af de to vogne før min i køen på Rådhuspladsen.
Da han nåede til mig, forstod jeg hvorfor.
”Jeg har fået stjålet min pung og min telefon. Kan du køre mig hjem, hvis jeg overfører penge til dig?”
Jeg kiggede på den røde tophue, og på den ret lækre jakke, og vurderede, at den risiko ville jeg gerne løbe.
Jeg kørte ham hjem.
Pengene var på min konto dagen efter.
Han var altså logget direkte på sin netbank da han kom hjem.
Det er også hændt et par gange, at jeg har taget pant.
Begge gange er pantet blevet indløst.
Måske ikke til tiden, men det er blevet indløst.
Jeg er kun blevet snydt to gange.
Begge gange af unge piger.
Et hurtigt blik på resultattavlen siger:
Godtroenhed imødekommet – 4
Til grin og naiv – 2
Uafgjort – 1
Den statistik kan jeg godt leve med.

Reklamer

One comment

  1. Jeg har selv prøvet at koden ikke virkede på mit dankort, selv om den har været den samme i mange år. Det endte med at taxamanden brugte fluesmækkeren. Jeg har aldrig fundet ud af om klappen bare var gået ned, så jeg huskede forkert, men det var ikke spærret, så det vil for altid forblive et mysterium. God jul til dig og din familie og tak for alle dine hyggelige skriverier. *< 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: