Attituder

Hvis man, som Tom Waits synger, gerne vil finde ’The Heart Of Saturday Night’ så er en tur med en storvogn i Københavns Taxa ikke et dårligt sted at starte.
Lørdag nats hjerte slår nemlig.
Ikke altid i takt, og sjældent upåvirket, men det slår.

Ud over de faste kunder til Partytaxakonceptet, som er et helt kapitel for sig selv, er der nemlig fra klokken cirka 22:30 frem til 02:30 ubeskrivelig stor efterspørgsel på storvognene, eller minibusserne som de også kaldes.

En frostklar lørdag nat tikkede endnu en radiotur ind.
’Københavns Vestegn til centrum, otte personer’, stod der i detaljerne om turen.
Jeg var 8-10 minutter fra startadressen, og kunne også se, at den var tikket ind i systemet kort tid før.
Så jeg fik anlægget til at sende den rituelle SMS om forventet ankomst, og satte kursen mod adressen.
Bestillingsnavnet var neutralt og endte på -sen, så om det var mænd eller kvinder, var ikke på forhånd givet, men etniciteten var temmelig afklaret.
Man ved aldrig, hvad man skal møde sådan en lørdag nat, og det er en del af jobbets charme.
Vel ankommet, og efter at have sendt SMS om at bilen var fremme, gav jeg mig til at vente.
Og nej, jeg starter sjældent taxameteret med det samme.
Det må man gerne, og i mange situationer giver det fin mening. Men en storvognstur, altså en tur hvor måske otte mennesker skal have tøj på, drikke ud, tisse af … og alt det andet som de skulle være begyndt på, da de fik den første SMS, er altså noget andet.
Derfor giver jeg næsten altid mine kunder et par minutter.
Lige så denne gang.
Efter to minutter tændte jeg taxameteret, og nærmest i samme øjeblik kom den første af kunderne ud.
Normalt starter kunderne med at sætte sig ind på bagsæderne, men denne kvinde satte sig på forsædet.
I løbet af de næste minutter kom yderligere seks andre kvinder ud af opgangen.
Alderen varierede mellem 25 og 35, beruselsen var formentlig middelsvær.
Efter at have gelejdet dem ind på bagsæderne, og selv have taget plads bag rattet, spurgte jeg, som jeg som regel gør:
”Hvor må jeg køre jer hen? Jeg har allerede hørt et rygte om, at vi skal ind til centrum.”
”Nej, vi skal ikke til ind til byen, vi skal bare ned på den lokale,” lød det fra bagsædet.
Inden jeg kunne nå at reflektere over, om det var centralen, som havde bøffet lidt her, eller om selskabet bare havde ændret mening i tiden efter de havde bestilt vognen, gennemrystedes kabinen af et brøl som ville have gjort Løvernes Konge from som et påskelam:
”Hvordan helvede kan taxameteret allerede stå på 120 kroner – du har jo startet det allerede på vejen herhen!”
Jeg prøvede at forklare, at storvognstaksten er højere end på en lille vogn, og at det bliver endog endnu dyrere fredag og lørdag nat.
Inden jeg fandt ud af, om min forklaring trængte ind, endsige gjorde en forskel, blev jeg afbrudt:
”Ja, ja – fuck nu det. Tænd det fucking diskolys og lad os få noget musik på.”
Jeg er vant til, at visse kunder skal … reguleres en lille smule.
De har bestilt en taxa på centralen, men ikke hverken en partytaxa med tilhørende opvarter, eller et rullende diskotek.
Nogle gange siger jeg at enten lyd- eller lysanlægget desværre ikke virker, når jeg ikke orker den lange pædagogiske forklaring, og andre gange tænder jeg bare hele gøjemøget og læner mig tilbage og tænker på Gud, Konge og Fædreland.
Men ikke denne aften.
Dette selskabs attitude overfor mig var ganske enkelt så frastødende, at jeg bare sagde:
”Nej.”
”Han siger nej,” sagde kvinden siden af mig vantro, mens hun vendte sig mod selskabet bagved. Det var lidt synd for hende. Hun havde formentlig en idé om at skulle være DJ, men nok er nok, som det hedder i øjeblikket.
Protesterne fra kvinderne bagved var særdeles højlydte, men jeg var så kold og stålsat som en bankdirektør, der forhandler sin egen aftrædelsesaftale.
Da der var faldet en lille smule ro på, og jeg kunne få en ørenlyd, sagde jeg til kunden ved siden af mig, at jeg ikke gad finde mig i at blive betragtet som en galejslave med syv slavepiskere, og at muligheden for fx at høre egen musik højt og alt det andet, er noget ekstra.
Det vandt ikke genklang.
Heldigvis var turen jo så kort, at jeg efter få minutter kunne aflevere mine kunder på deres lokale stamslammer.

På vej tilbage ind mod indre København bød jeg ind på en ny minibustur og fik den.
Den var kort, men til gengæld var den bestilt for nogen tid siden.
Med andre ord risikerede jeg at rode mig ind i knotne kunder en gang til.
Jeg ringede kunden op, og sagde at jeg kunne være fremme i løbet af 5 minutter.
”Men vi har bestilt turen for næsten en time siden, og nu tror jeg helt ærligt at vi tager toget,” var svaret.
Den unge kvinde tjekkede for en sikkerheds skyld med resten af selskabet, og resultatet blev, at jeg skulle hente dem og køre dem ind til byen.
Da jeg rullede ind på adressen, sprang ud og åbnede døre, og spurgte ind til den nærmere destination, var attituden hos kunderne en helt anden, og på under to minutter var der gang i både diskolys og høj musik.
Pigerne sang, hujede, hvinede, grinede og endte med at bede om en lille omvej – bare for turens skyld.
Da jeg satte dem af, fik jeg både kram, kindkys og ”Det er den bedste taxatur i hele mit liv.”

Jeg var glad og huskede pludselig Arne Nilssons råd om at ’mærke efter, hvordan jeg har det lige nu, og er det sådan jeg vil møde andre mennesker’ lige inden man går ind ad døren til hjemmet, kontoret eller … taxaen.
Jeg synes faktisk, at jeg er rimeligt okay til at læse mine kunder, og til at give dem den service, de har brug for. Og jeg går gerne et ekstra stykke vej for at nå det mål.
Men udgangspunktet må være gensidig respekt.
Uanset om det er bagerjomfruen, skolelæreren, taxachaufføren eller de sammes kunder og elever.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: