Kan du lide analsex

Ud fra hoveddøren på en anonym adresse i et forstadskvarter, myldrede to lyshårede piger.
Den ene ægte … den anden … tvivlsom.
I midten af tyverne og med en mission:
Ballade.
De var begge to ’dressed to kill’ og make up’en var lagt rundhåndet, men også med akkuratesse, så vidt mit utrænede øje kunne vurdere.
Hvide bukser, stramme toppe, bare, piercede maver, ophøjede bryster under de korte jakker, og høje sko for enden af de lange følben.
Der skulle scores, men på turen ind mod Københavns centrum, var det nu ikke det, de to nymfer talte om.
De talte om hunde.
Jeg fulgte med i samtalen uden at blande mig, for canis familiaris er mildest talt ikke en af mine umiddelbare spidskompetencer.
De var søde, fjantede og umiddelbart så dybe som en regnvandspyt på en racerbane.
Ankommet til indre by, eller midtbyen som de siger i Århus, sprang de to piger ud, betalte og begav sig formentlig sporenstregs ud i alle Babylons fristelser.
Selv kørte jeg adskillige andre ture i løbet af aftenen og den tidlige nat. Det var kun torsdag, men nogle torsdage MÅ man bare i byen.
Et par timer efter midnat var jeg havnet som nummer et i taxakøen på Rådhuspladsen i København. Parat til at få min del af branderter, som skulle hjem og sove eller hvad de nu skulle.
Pludselig hører jeg et højt hvin efterfult af et:
”Fuck, hvor nice, det er ham igen.”
De to unge piger fra tidligere havde udvidet bedriften med en enkelt ungersvend, og nu skulle de altså hjem, og ved en tilfældighed faldt deres fælles appelsin direkte ned i min turban.
På vej ud ad Roskildevej, med de tre unge mennesker på sæderækken lige bag mig i minibussen, tænkt jeg på alt og intet. Lyttede ikke til mine kunder, men koncentrerede mig om den smule trafik som havde forvildet sig ud i natten.
Nogle gange er det en belastning, at en taxa er et lille intimt rum.
Lidt for intimt.
Pludselig var det nemlig ret tydeligt, selv gennem radioens baggrundstæppe af ligegyldige radiohits af typen nevergreens, at der blev kysset på sædet bagved mig.
Meget.
Og at den kvindelige part af sugemalleparret nød det.
Det gjorden hannen sikkert også, men det var hende, der sagde flest lyde.
Måske er det en trend, at man skal lyde som en pornostjerne?
Jeg kunne ikke se, hvad der foregik, men lydsiden var også alt rigeligt.
Pludselig dukkede der et ansigt og et par bare arme frem lige ved side mig.
Den ikke-kyssende passager var åbenbart også blevet påvirket af situationen, for i det øjeblik jeg vendte ansigtet mod hende ganske kort, spurgte hun:
”Kan du lide analsex?”
”Øh … ja,” svarede jeg lettere overrumblet.
”Jeg elsker analsex. Er du gift?” fremturede den unge kvinde.
”Ja, det er jeg,” svarede jeg.
”Dyrker du så analsex med din kone?” lød det pågående spørgsmål fra bagsædet.
Jeg var ved at fremstamme et eller andet svar, som mest blev til ’buh’ og bæh’ da den unge pige stillede et spørgsmål, som jeg kunne forholde mig til uden at skulle tænke over personlig integritet og den slags finere detaljer.
”Men dyrker du analsex med andre end din kone?”
Den var nem.
For selv om jeg har en forholdsvis livlig fantasi, og allerede havde kørt kortfilmen om den unge piges bagdel i lidt for høj opløsning, så har jeg kun et svar på det spørgsmål.
”Nej, det gør jeg sgu ikke.”
”Nå, øv,” lød det fra min passager, som nu med stor sandsynlighed måtte se en nat i møde, hvor hun skulle høre på sin veninde og dennes scoring.
Medmindre hun altså blandede sig.
En af mine kolleger oplevede noget tilsvarende for nogle måneder siden.
Fræk snak i bilen efterfulgt af lumre sms’er, kulminerende med en knaldetur i sommerhus nogle uger senere med et par unge piger.
Men det fungerer ikke for mig.
Jeg er gift, og jeg har prøvet det der utroskab nogle gange for mange år siden i et andet ægteskab.
Og jeg er altså ikke ret god til det.
Men det forbandede er jo, at det ikke stopper den indre biograf.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: