Det drejer sig om disciplin

Vinterkulden trængte ind i bilen, og der var ikke så meget jeg kunne gøre ved det.
Ikke at der var tale om hverken polartilstand, fimbulvinter eller et land ’knuget i frostens iskolde greb’ som en af formiddagsaviserne med vanlig dramatik forkyndte.
Men når man sidder helt stille i en bil, så sniger kulden sig alligevel ind på en.
Klokken var vel hen ad 22 på en tirsdag aften, og jeg sad fordybet i en bog og i en kø.
Bogen handlede om moderne fysik, og køen var af den gammeldags slags foran Rigshospitalet på Blegdamsvej. Om bydelen hedder Østerbro eller Nørrebro ved jeg ikke, og ret beset er det vel også ligegyldigt, hospitalet og den nærliggende Fælledparks størrelse taget i betragtning.
En radiotur tikkede ind og afbrød min fordybelse i den moderne fysiks af- og vildveje.
Jeg ville ikke påstå, at jeg forstår frygteligt meget af det, men jeg er stærkt fascineret.
Ganske passende, min position taget i betragtning, skulle turen starte ved Rigshospitalets hovedindgang, så jeg drejede nøglen og rullede taxaen op foran hovedindgangen.
I klassisk hvid sygeplejeuniform stod en yngre kvinde og ventede.
Formentlig lige omkring 30 år, rund på den sunde måde, stort mørkt hår, sparsom make-up og, skulle det vise sig, med en snert af jysk i tonefaldet.
”Godaften, hvor må jeg køre dig hen?” spurgte jeg.
”Herlev,” lød det meget korte svar.
”Herlev, som i Herlev Bymidte, Herlev Hallen eller …,” prøvede jeg komme en mere præcis destination en smule nærmere.
”Undskyld, vi skal til Herlev Hospital, jeg er bare lidt træt,” lød det noget mere fyldestgørende svar.
Jeg satte kursen nordvest, nød de næsten tomme gader og udsigten til lidt selskab.
”Hvad så, har det været en lang vagt, og må jeg spørge, hvad du laver?” indledte jeg den mere uformelle del af det der nogle gange er small talk og andre langt dybere.
”Nej egentlig ikke, vores datter har bare sovet ufatteligt dårligt i nat, så jeg er i søvnunderskud,” svarede min sidemand og fortsatte:
”Jeg er nyuddannet læge, og har fulgt en hjertepatient fra Herlev til Rigshospitalet.”
”Nå. Det må da være en særligt vigtig patient, når man vælger at sende en læge med hele vejen, og så tilbage igen i en taxa, eller hvad?” prøvede jeg at få stillet min nysgerrighed.
”Nej, det handler bare om, at nogle patienter er så skrøbelige, at man er nødt til følge dem, hvis der nu skulle ske noget undervejs.”
”Ja okay, det giver jo vældig god mening, men øh … Hvorfor er du egentlig blevet læge? Er du sådan en superstræber eller er du bare helt vildt klog?”
Min passager satte sig bedre til rette og gjorde sig det mageligt mens hun leende svarede:
”Nej, ingen af delene. Jeg fik en OK studentereksamen, og så er min force altså, at jeg er disciplineret. Man skal altså ikke være specielt intelligent for at blive læge, men stofmængden er så kolossal, at man skal have en forbandet god arbejdsdisciplin.”
”Hvad! Siger du at læger ikke er en særligt udvalgt klan af overmenneskeligt intelligente superhelte, men bare arbejdssomme stræbere,” udbrød jeg med forstilt rædsel.
Igen lo min passager hjerteligt.
”Men hvorfor har du så læst medicin, når du kunne vælge alt muligt andet?” spurgte jeg.
”Tjah … måske mest af alt for at bevise over for familie og venner, at jeg kunne,” lød det lidt overraskende svar.
Altså ingen brændende passion om at hjælpe andre, om Læger Uden Grænser, eller andre altruistiske motiver.
”Javel. Og nu er du så færdig, og i gang med … hvad er det I kalder det … turnus, og skal til at specialisere dig om lidt?”
”Det er rigtigt, og nu er jeg selvfølgelig frygteligt i tvivl om det hele. Ikke bare om hvilket speciale jeg skal vælge, men og om jeg overhovedet har valgt den rigtige uddannelse.”
Jeg var stille lidt, og foregav at være koncentreret om trafikken for at vinde lidt tid.
Sad denne unge kvinde, og fortalte mig, at den lange og dyre uddannelse måske var spildt?
Ikke at selve prisen egentlig spillede den store rolle, men hun ville med garanti blive dunket i hovedet med pengeargumentet, hvis hun skulle beslutte at skifte hest lige efter vadestedet.
”Hmmm … du er garanteret ikke den første nyuddannede, som har været ramt af den slags tvivl. Hvorfor er du i tvivl?” spurgte jeg.
”Jeg synes, der er så meget flytteri i det. Jeg kommer fra Jylland, og har både mand og et lille barn, som jeg har rykket op for at jeg kunne få min første turnusstilling. Jeg er ikke sikker på, at jeg synes, det er det værd, at fortsætte sådan i flere år.”
Jeg ville så umådeligt gerne kunne give min passager et godt råd, men var bange for komme til at gøre det samme som Paul Reumert gjorde, da han ville hjælpe en rystende nervøs og meget ung Palle Huld til prøven på Statens Teaterskole. Efter sigende bukkede den store danske skuespiller sig hen mod ynglingen og sagde med den klassiske gamle teaterskuespillers dybe malmfulde røst:
”Unge mand. Det drejer sig om nerve – ikke om nerver.”
Reumert ville sikkert hjælpe, og det ville jeg også gerne.
Der var noget ligefremt, jordnært og åbent ved min passager, som jeg tænkte lægestanden ville have godt af at blive blandet op med.
Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.
I mellemtiden var vi nået frem til Herlev Hospital, så jeg blev delvist reddet.
Min kunde betalte med sin taxabon, og vi sagde pænt farvel.
Mens hun pakkede sin vandflaske ned i rygsækken, gik jeg om og åbnede døren for hende.
”Tak for en hyggelig tur,” sagde den nyslåede læge.
”Det er mig der takker … og øh … vil du ikke gøre mig en tjeneste, og bruge din arbejdsdisciplin til at blive en forbandet god læge, og ikke bare en god studerende?” svarede jeg, mens hun var på vej væk fra bilen.
Hun sagde ikke noget, men smilede og forsvandt ind ad døren til hospitalet.
Måske har jeg gjort en lillebitte forskel, og så kan man vel ikke opnå mere.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: