Jeg elsker dig

Bare fødder i lyse sneakers, stramme jeans, lidt løs bluse, langt lyst hår, blå øjne, omkring 165 cm. høj, i starten af tyverne og medbringende en lugt af alkohol og cigaretter samt en taske med en masse løsøre.
Det er mandag morgen midt i København.
Og ikke mandag morgen som i ’Jeg er på vej på arbejde.’
Snarere som i ’Jeg har været i byen hele natten, og nu vil jeg bare hjem og sove.’
”Har du ild,” spørger den unge dame få sekunder efter hun har opgivet en adresse i et af brokvartererne.
”Det ved jeg sgu ikke. Det er min første vagt i denne her bil, og du er min første kunde, men lad os se, om ikke vi kan finde en. Men du må altså ikke ryge i bilen, så du må tage lighteren med, når vi når frem. Er det en deal?” spørger og svarer jeg i samme åndedræt.
”Det’ en aftale taxamand,” lover ynglingen, og spørger mig så, om jeg er gift.
Det er et ofte forekommende spørgsmål i nattaxaer.
Det er ikke nødvendigvis noget flirtende, eller på anden måde udfordrende, men det er en måde at komme hurtigt tæt på hinanden. Og lad os bare se i øjnene, at en del af natkunderne på en eller anden måde er blevet konfronteret med forestillinger om kærlighed, sex og måske endda familie i et eller andet omfang i løbet af natten.
Jeg ridser derfor mine familiære forhold op i telegramstil: 3 børn, 1 kone, 1 bil og 1 stor lejlighed med lige så stor tilhørende gæld.
”Jeg har med andre ord scoret min del af voksenpointene,” siger jeg med et smil.
Ynglingen kigger ud ad sideruden, og siger:
”Og jeg er først lige startet, og ved du hvad? I torsdags flyttede jeg ind i den lejlighed, som vi skal hen til nu, sammen med min kæreste, men …”
Talestrømmen bliver lidt langsommere et øjeblik:
”Så du ham fyren, som jeg kyssede farvel?”
Jeg svarer afkræftende.
”Det var ikke min kæreste, og det er virkelighed noget rod,” kommer det både stille, men måske også en smule trodsigt fra pigen i sædet til højre for mig.
”Han er bare så … jeg ved det ikke. Han tænder virkelig noget i mig,” siger hun og giver sig på samme tid til at rode efter dankortet i sin taske.
Hun finder det, og vi aftaler at hun betaler med det, når vi kommer frem til adressen.
”Hvad synes du om, at jeg kysser med en anden end min kæreste, som jeg lige er flyttet sammen med, og som ligger derhjemme og sover?”
Jeg bryder mig meget lidt om den slags spørgsmål.
Dilemmaet er jo, om man skal tale kunden efter munden, og spille efter gehør, eller om man skal være ærlig. Altså ærlig uden at være fordømmende.
Jeg vælger som regel det sidste. Det betyder at jeg nogle gange bliver åbenlyst uenig med mine kunder, og dermed vinker farvel til drikkepenge. På den anden side set, kan jeg ikke holde ud at prostituere mig selv totalt.
Så jeg siger ofte hvad jeg mener – også i dette tilfælde.
”Tjah … jeg har selv været tidligere kærester utro, og jeg ved, at den der drift er forbandet svær at holde styr på, så jeg tænker sgu egentlig ikke så meget om det. Du er ikke den første, der er utro, og du er helt sikkert heller ikke den sidste. Hvis du altså ender med at være din kæreste utro,” skynder jeg mig at tilføje.
”Ja det ved man sgu ikke,” siger den blonde kvinde ved siden af mig, ”men jeg har virkelig lyst til ham. Er det ikke for dårligt?”
”Altså … man kan jo godt styre sine lyster, men kan ikke forhindre dem i at opstå,” prøver jeg alligevel at padle samtalen sikkert i land, mens vi nærmer os slutningen på turen.
”Måske repræsenterer din kæreste det trygge, det regelmæssige og fremtiden, mens ham du lige har kysset lige før mere repræsenterer vildskaben, lidenskaben og nuet?”
Den unge kvinder indstiller blikket på uendeligt ud gennem forruden, mens jeg bringer køretøjet til standsning, og siger så:
”Det tror jeg sgu, at du har fuldstændig ret i taxamand. Hvor meget skylder jeg dig, og hvor er nu mit dankort,” siger pigen og roder endnu en gang i tasken.
Forgæves.
Hun sidder på det viser det sig.
Hurtig betaling, ’hej hej’ og ind i opgangen.
Tre dage senere bliver jeg endnu en tidlig morgen prajet i Gothersgade.
Bare fødder i lyse sneakers, stramme jeans, lidt løs bluse, langt lyst hår, blå øjne, og så videre …
Men denne gang også med en ung mand.
”Hej, vi skal til … HVAD! Det er jo dig igen. Du kørte mig hjem forleden,” lyder det både overraskede, men også glade udbrud fra min mandagskunde.
”Hvad synes du om det, vi snakkede om sidst,” spørger hun og ser mig direkte i øjnene, men med et par sideblikke til den unge mand på bagsædet.
Okay, nu skal der tænkes hurtigt.
Er det kæresten, som har sat sig ind på bagsædet, og er han i givet fald orienteret om mandagens romance, eller er det selvsamme romance som er medpassager?
Jeg vælger den nemmeste løsning, og spiller bolden tilbage:
”Det kommer ret meget an på, hvem det er der lige har sat sig ind på bagsædet,” svarer jeg med et smil.
”Fuck, hvor er du bare nice, fordi du svarer på den måde. Det er ikke min kæreste, og nu skal vi på hotel, så kender du et billigt hotel?” siger forsædepassageren.
I og med at jeg er født, opvokset og bosiddende i København, er mit kendskab til byens hoteller på brugerniveau ret begrænset.
Det første som falder mig ind er Absalon på hjørnet af Helgolandsgade og Istedgade. Det ser billigt ud, uden at se alt for ramponeret ud, så det foreslår jeg.
Det falder ikke umiddelbart i god jord.
”Absalon! Det er jo et luderhotel, og det er jeg altså ikke!”
Den unge mand på bagsædet forholder sig stille, mens den unge kvinde og jeg aftaler, at jeg sætter dem af ved hotellet, og så kan de selv undersøge et af mange andre hoteller i distriktet, hvis de ikke bryder sig om det første.
”Uh … taxamand, hvor er det mærkeligt at det lige var dig, jeg skulle køre med igen, og tak fordi du svarede som du gjorde,” siger pigen stille.
Henvendt til ungersvenden på bagsædet siger hun:
”Jeg giver taxaen, så kan du give hotellet.”
Et øjeblik senere er vi fremme, og mens hun betaler undrer jeg mig over, hvorfor de to ikke sad klistret op ad hinanden i bilen, når nu passionen var så stærk.
Mine tanker afbrydes af et højt:
”Jeg elsker dig taxamand,” inden døren smækker og hun går ind på hotellet sammen med sin affære, elsker, engangsknald eller hvad det nu er.
Selv ruller jeg ud i et brokvarter og ligger mig på lur efter en god lufthavnstur i de tidlige morgentimer.
Hver gang jeg ser et ungt par komme gående de næste par timer kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, om de mon nu også er kærester?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: